Byklyngen Hurup Thy arbejder for at samle og udvikle hele Hurup og opland. Atelier for Byers Rum har stået for at samle viden, byanalyser, samt skabe visioner til en udviklingsplan, som er tilrettelagt i samarbejde med projektleder og bestyrelsen for Byklyngen Hurup Thy.
Sted/location : Hurup, Thy, Danmark
År/year : 2023
Bygherre/modtager/client : Foreningen Byklyngen Hurup Thy, Thisted Kommune
Samarbejdspartnere/collaborators : Foreningen Byklyngen Hurup Thy
Type : Udviklingsplan, byplanlægning, strategi
Mere info/more info : Byklyngen Hurup Thy's hjemmeside (LINK)
Byudviklingsprojektet Byklyngen Hurup Thy er bemærkelsesværdigt ved at være opstået på initiativ af lokale kræfter indenfor handelsliv og turisme, der ønsker at vende en nedadgående udvikling og genstarte handels- og oplandsbyen Hurups potentiale. Projektet ar startet af mennesker der har dybe forretningsmæssige, private og familiemæssige interesser samt personlige engagementer i byens udvikling og fremtid. Gennem en visionsproces er der skabt bred opbakning til projektet og indsamlet midler lokalt til at ansætte en bystrategisk rådgiver og en projektleder i 2 år. På 3 uger er der samlet ca. 1.1 mill. ind og doneret ydelser for yderligere ca. 400.000, - til byklyngen arbejde. Thisted Kommune har stillet Hurups stationsbygning til rådighed som projektkontor og der er nedsat arbejdsgrupper indenfor 6 byudviklingstemaer: Handelsliv, Kulturliv, Erhvervsliv, Bosætning, Sport & Fritid og Børn, Unge & Uddannelse. Der er stiftet en forening i juni 2022 med en bestyrelse, der prioriterer og forvalter Byklyngens midler, udvikling og strategi i samarbejde med projektleder og rådgiver.
Hurup Thy har i modsætning til landets større byer, for meget plads i byen - og indenfor visse områder – for få funktioner. Byudviklingsprojektet går blandet andet ud på at gentænke hvad en nutidig bymidte i en mindre landdistriktsby er, hvor de primære funktioner har været baseret på købmandskab, produktion og et større antal borgere. Nye funktioner og fællesskaber kan opstå i bymidten – det er der stor lyst til og behov for, og byudviklingsarbejdet handler i den sammenhæng om at finde nye måder at bruge tomme bygninger på i stedet for at nedrive.
Atelier for Byers Rum
Strandgade 30, st. tv.
DK – 1401 København K
Phone
+45 20 94 36 42
CVR
37 85 42 63