I Hersted planlægges der for en ny bydel ved den kommende letbanestation. Her skaber vi rammerne til at kunne byde velkommen til de mange nye borgere og virksomheder, der flytter til Albertslund i de kommende år.
Sted/location : Albertslund, Danmark
År/year : 2020-2023
Bygherre/modtager/client : Albertslund Kommune
Samarbejdspartnere/collaborators : Albertslund Kommune, Urban Creators
Type : byplanlægning, strategi
Mere info/more info : Strategien på Albertslunds Kommunes hjemmeside (LINK)
Masterplan for Hersted 2045
I maj 2020 godkendte Albertslunds kommunalbestyrelse masterplanen for Hersted Industripark. Masterplanen formidler visionen for omdannelsen af industriområdet samt de overordnede faser i det store udviklingsprojekt.
I 2045 skal Hersted Industripark fremstå som en ny bydel i Albertslund, som imødekommer fremtidens krav om tilgængelighed, byudvikling, befolkningstilvækst, klima- og miljøbevidsthed. Der planlægges for 11 forskellige kvarterer med blandet bolig og erhverv, letbanestation, brede cykelstier, rekreative områder med nærhed til skoven, inviterende byrum, en ny bygade og rekreativ boulevard samt mange forskellige og attraktive boligtyper.
Masterplanen indeholder bl.a. principper for en sammenhængende bydel med fokus på de bløde trafikanter og grønne rekreative boulevarder. Grønne byrum og landskabelige strukturer skabes ved omdannelse af eksisterende veje og giver plads til både natur, leg og ophold.
Som led i udarbejdelsen af masterplanen, er der gennemført en lang række samtaler, workshops og møder med nuværende ejere og lejere, developere, planlæggere, rådgivere og politikere, der alle har bidraget med ideer, kritik og kvalificering af koncept, tal og tanker.
Atelier for Byers Rum
Strandgade 30, st. tv.
DK – 1401 København K
Phone
+45 20 94 36 42
CVR
37 85 42 63